UGENS ANBEFALING. Essayisten Eula Biss undersøger, hvad vi forstår ved begreberne arbejde, værdi og produktivitet. Ifølge kritikeren Lauren Oyler springer Biss over, hvor gærdet er lavest.
Having and Being Had (2020), den seneste bog af den amerikanske essayist Eula Biss, handler om arbejde, kunst og kapitalisme; om produktivitet og værdi, forbrug og klasse. Hendes refleksioner med udgangspunkt i eget liv rammer lige ind i nogle af mine egne tanker om freelance- og familieliv: Når tid er penge, og tid også er tiden til at skrive, og skrivningen er det, der skal tjene pengene, hvor dyrt er det så at holde fri? Hvad er, egentlig, arbejde? Biss’ bog har fået en overvejende positiv modtagelse. Hun skriver økonomisk (!), det vil sige enkelt og klart, og hun går til sit tema med skarp intelligens og analytisk sans, ligesom i hendes forrige bog, On Immunology, der var et oplysende og overbevisende argument for vaccinering.
En af de anmeldere som har været kritisk til bogen, er Lauren Oyler i New York Times. Min far sendte mig et citat fra Dagens Næringsliv, hvor Eline Lund Fjæren kommenterer Oylers debutroman: »Når en litteraturkritiker gir ut en roman, er det lett å lese den som et korrektiv til det hun måtte mene er galt med samtidslitteraturen.« Citatet var ment som en vittighed fra min fars side. De sidste par dage har min foretrukne overspringshandling været at læse Oylers nådesløse anmeldelser af kritiker-darlings, som den af Jia Tolentinos Trick Mirror (2019): anmeldelsen skabte så meget trafik på hjemmesiden til London Review of Books, at siden crashede. Mest har jeg fundet en frydefuld nydelse i at læse Oylers kritik af forfatterskaber som jeg selv sætter højt (Sally Rooney, Jenny Offill), og hendes mere generelle diagnoser af samtidslitteraturen, for eksempel anmeldelsen af Catherine Laceys The Answers (2017) med titlen: »The New Literary Heroine Is Smart With No Personality«.
Oylers debutroman virker i mine øjne mindre interessant. Fake Accounts handler om livet online, om Instagram og Twitter; for mig ukendte verdener. Men hvis jeg skal blive lidt mere verdensvendt, er det måske blandt andet internettet, jeg skal vende mig mod. Derfor er Patricia Lockwoods No One Is Talking About This på vej i posten.
