KOMMENTAR. Erdoğan tabte magtkampen om Istanbul, og Tyrkiet vandt en fremtid.

[dropcap]D[/dropcap]a Erdoğan blev borgmester for 25 år siden, sagde han: »Fra paladsvinduet kan man orientere sig mod de rige eller mod dem fra slummen.« Han vidste, hvad han talte om, fordi han selv kom fra byens barakker. Da han tiltrådte, viste han sin vielsesring frem, hans eneste besiddelse af værdi. I mellemtiden er han, ifølge Forbes, blevet en af de otte rigeste statsoverhoveder i verden. På 18 år er hans formue fordoblet mere end 730 gange.
Nu ser han ud ad vinduet fra den rigeste del af byen, og barakkernes beboere har længe haft et andet håb: Ekrem Imamoğlu fra det socialdemokratiske parti CHP. Han lovede de fattige arbejde, uretfærdighedsofrene genoprejsning og de diskriminerede opmærksomhed. Imamoğlus besked: »Vi vil stoppe pengespildet og spare. Med de midler, vil vi sænke priserne på vand og transport …« Istanbuls indbyggere elskede denne unge mand, der mindede dem om Erdoğan i hans unge dage. Efter at Imamoğlu blev valgt til borgmester i Istanbul i marts, annullerede Erdoğan valget. Han troede, at de, der flygtede fra hans parti, ville fortryde deres beslutning, at Imamoğlus vælgere ville være på ferie, og at han denne gang ville vinde komfortabelt.
Erdoğan hørte ikke protesterne nedefra, fordi han havde opbygget en afstand mellem paladset og disse mennesker samt fremtvunget en tavshed i samfundet med politivold.
Vælgerne blev irriterede over at se deres vilje ignoreret, at et kommunevalg blev gjort til et spørgsmål om landets overlevelse og at rivalen skulle trues med fængsel. De afviste Erdoğans afstumpede selvbillede: »Jeg er den største, min vilje råder.« Selv dem fra barakkerne, der stemte for Erdoğan i marts, skiftede pludselig holdning. Folk så deres levebrød blive mindre, og så kiggede de på udstikkeren Erdoğan i paladset og sagde: »Nu er det nok!«
Som i en forbavsende demokratisk refleks – forbavsende selv for Vesten, som allerede betragtede Tyrkiet som et »Erdoğanistan« – pådrog de dem, der anså sig selv for uovervindelige, et afgørende nederlag. Ved at stemme på Imamoğlu vendte de autokraten ryggen og støttede op om demokratiet.
Erdoğans politiske rejse begyndte i Istanbul, og vil ende der. Imamoğlu bliver allerede nu betragtet som Tyrkiets næste præsident.
Oversat fra tysk af Christian Johannes Idskov
Bragt første gang i Die Zeit 27.06.2019