KOMMENTAR. Vagant har samlet seks tips fra Slavoj Žižek til, hvordan man klarer sig gennem coronakrisen.
For 14 år siden indtog den slovenske filosof hovedrollen i en dokumentarfilm med titlen The Pervert’s Guide to Cinema (2014). Nu har Slavoj Žižek skrevet en kommentar med råd til, hvordan man bedst klarer sig gennem coronakrisen. Vi har forsøgt at samle artiklens tips i en nogenlunde forståelig rækkefølge.
- Lad være med tro, at du finder trøst i nogen som helst form for spirituel søgen.
- Gør brug af alle slags små ritualer og særheder, hvis du ønsker at stabilisere din hverdag. Der er ingen grund til at skamme sig.
- Hvis der ikke er nok adspredelse i din hverdag, vil truslen fra virussen opleves som endnu mere omfattende. Giv ikke efter for paranoiaen.
- Det er ikke nu, du skal konfrontere din værens ultimative afgrund.
- Tænk ikke for meget på fremtiden – tænk på i dag og hvad du vil lave, indtil du skal sove. Overvej at lege legen fra Roberto Benignis film Livet er smukt (1997): Foregiv at samfundets lockdown bare er en leg, hvor du og din familie frit deltager med udsigten til en stor belønning, hvis I vinder.
- Hvis du godt kan lide at se film (og hvis du har tid til det), så glæd dig over alle dine guilty pleasures: katastrofefilm, tv-komedieserier med dåselatter som i Will og Grace, YouTube-podcasts om historiens store krigsslag. (Slavoj Žižeks egne guilty pleasures er mørke skandinaviske – helst islandske – krimserier som Fanget – en morder iblandt os eller The Valhalla Murders)