Usælgelig skønhed

Illustrasjon: Andreas Töpfer

NY Art Book Fair er et frodigt kaos 
af zines, kunstnerbøger og pamfletter.

Tidligere publisert i Vagant 4/2011.

Illustrasjon: Andreas Töpfer
Illustrasjon: Andreas Töpfer

 

NY Art Book Fair 2011,  30.9–2.10

MoMA PS1nyartbookfair.com

Manhattan synes allerede langt væk, om end vi kun er kørt ét stop med linje E i østlig retning. Toget er endnu ikke fyldt med fodfolket, der trætte er på vej hjem, og mange af dem, der hopper af denne fredag på Courts Square, er hipsters med store briller og smarte kasketter. Jeg er ligesom dem på vej til NY Art Book Fair, der foregår i MoMAs PS1 i en anden af New Yorks fem boroughs, Queens. Den geografiske periferi passer udmærket til den strøm af pamfletter, zines, foldede ark m.m., der i disse dage huses her.

NY Art Book Fair så dagens lys i 2006 og finder nu sted for sjette gang. Bogmessen bliver arrangeret af Printed Matter, der i sig selv er en institution inden for dette felt, idet Printed Matter siden grundlæggelsen i 1976 har været en helt central boghandel, udstillingssted og distributør af artists’ publications. NY Art Book Fair opstod som en reaktion på at mange specialboghandlere forsvandt – samtidig ville man vise, hvor varieret og rigt et felt kunstnerpublikationer er. Ordet «art book» i messens titel er egentlig misvisende, eftersom der i meget ringe grad er tale om «art books», men snarere «artist’s books» og hele det felt af kunstnerpublikationer, der er vokset frem siden 1960’erne.

De sidste år er tilsvarende messer skudt op internationalt: London Art Book Fair, Tokyo Art Book Fair, Miss Read (Berlin), The Book Affair (Venedig), Pa/per View (Bruxelles), Salon Light (Paris) og mange flere. Senest er Amsterdam Book Art Fair kommet til. Messerne er klare tegn på den revitalisering af dette felt, der er sket siden år 2000, og de har åbenbart et dobbelt formål: Udadtil muliggør de præsentationen af kunstnerpublikationer for publikum, indadtil fungerer de som et netværksredskab, hvor forskellige former for samarbejde, herunder distributionsaftaler, kan forhandles. 21 lande er repræsenteret og over 200 forlag, zines, tidsskrifter, institutioner (såsom kunstnerudstillingsstedet og -arkivet Franklin Furnace), distributører og nogle antikvarboghandlere er med. Omtrent halvdelen kommer fra andre steder end USA. Canada, Tyskland og Holland er stærkt repræsenteret med over ti forlag/tidsskrifter hver, men der er også deltagere fra bl.a. Østrig, Israel, Sydkorea, Japan, Mexico, Slovenien og Tyrkiet.

Tre skandinaviske forlag deltager i år [2011]: Pork Salad Press (København), Torpedo (Oslo) samt Fluens forlag, der i programmet er anført som et ny-forlag, men styres af den i New York bosiddende danske kunstner Jasper Sebastian Stürup. Stürup sidder i «the school yard», det store telt i PS1’s gård, hvor det er gratis at få en stand og hvor temperaturen, modsat stuen og anden sal i selve PS1, ikke er tropisk. I skolegården, hvor det vrimler med zines og pamfletter sælger Stürup, der deltager på bogmessen for femte gang, både sine små kulørte hæfter med egne tegninger, og også det glittede fællesværk That’s when the rabbit taught the eagle a lesson with a Smith & Wesson – et samarbejde mellem Stürup og Mike Paré, Barry McGee, Kristofer Hultenberg og d-l Alvarez. Den ene fløj af skolegården hedder »Friendly Fire«, hvor mere politisk-aktivistiske kunstnere og kollektiver holder til. Jeg havde købt nogle bøger hos en af dem, da jeg besøgte messen »Miss Read« i Berlin sidste efterår, og det viser sig, at manden med kasketten og fuldskægget, Brett Bloom, p.t. er ansat hos Det Jyske Kunstakademi i Danmark – snakken glider fra bordets pamfletter over til de mulige perspektiver for regeringsskiftet.

Der er mange mennesker, unge mennesker (tallet bliver senere gjort op til 15.000 besøgende). Oppe i den tropiske hede holder Elin Maria Olaussen og Karen Tandberg fra forlaget og boghandlen Torpedo til. Pigerne leder i dag forlaget, som de var med til at grundlægge i 2005. Torpedo Press udgiver fanzines, kataloger, kunstnerbøger og essay-serien Karavane (i retro-agtige læderbind, i samarbejde med det Bergensbaserede forlag Ctrl+Z). Det er ligeledes femte gang at Torpedo er med på messen. I år har de også været i Zürich, Bristol og Venedig. Sidst jeg så dem, var i maj i København, hvor de deltog i bogmessen «Art+Text» på udstillingsstedet Overgaden i København. Der er kommet nye titler til siden, bl.a. Liv Bugges You make me want to die in the countryside, der er en meditation (inkluderende håndskrevne notater, fotografier, mails m.m.) over Joseph Conrads Heart of Darkness samt en genudgivelse på engelsk af Da julemanden kom til byen med Solvognen. Sidstnævnte, der dokumenterer de anti-kapitalistiske julemandsaktioner i København, blev udgivet anonymt på det lille socialistiske forlag Demos i 1975. Karen forklarer lidt om, hvorfor Torpedo atter er med i New York i år, men akustikken er særdeles dårlig, hvorfor hun uddyber i en mail dagen efter:

Messene fungerer som møteplasser for de ulike forlagene, og deltagelse på disse messene er viktig for oss. Vi har i dag et stort internasjonalt nettverk mye takket være kontaktene vi har knyttet her. De fleste bøkene vi gir ut er også engelskspråklige og distribusjonen er derfor større utenfor Skandinavia. Messen i New York er spesiell på flere måter, det er den første og er også den aller største av dem. For oss er det også en unik mulighet til å møte sentrale aktører som jobber innenfor feltet. Det er bl.a. her vi har kommet i kontakt med Liza Bear, en av grunnleggerne av Avalanche [amerikansk tidsskrift, 1970-76], som vi også viste en utstilling med på Torpedo og Kunsthall Oslo i desember i fjor.

Sideløbende med bogmessen er der et seminar om kunstnerbøger, artists’ talks samt fire små udstillinger. Spektret er bredt: der er indlæg om produktionsprocesser, cubanske kunstnerbøger og russiske samizdat-publikationer. Årets messe omfatter tillige udstillinger af kunstnerbøger, der bruger fotografisk materiale (herunder klassikere af Ed Ruscha og Marcel Broodthaers, men også mere ukendte), udstillinger af japanske kvinders zines, udstillinger af 100 britiske punk fanzines samt udstillingen »Loose Leaf: Publications as Assemblage», der er en udstilling af assemblingtidsskrifter som Semina (1955–1964) og Aspen (1964–1971).

Det historiske perspektiv ses også hos antikvarboghandlerne: Selv billige kunstnerbøger bliver gamle og sjældne og ligger pludselig i en glasvitrine og nogle – f.eks. Ed Ruschas Twentysix Gasoline Stations fra 1962 – koster mange tusind dollars. Det er svært ikke at tænke på det citat af Ulises Carrión, der havde stået på et powerpoint-slide til et af oplæggene til konferencen i PS1’s stueetage: »The sabbath dance of the signed/numbered, limited first editions has begun.« Citatet stammer fra tidsskriftet Art-Rite nr. 14 1976–1977, hvor Carrión problematiserede museernes og kunsthandlernes interesse i kunstnerbøger. Carrións håb var, at mængden af talent og produktivitet ville overstige mængden af investeringsvillig kapital, og at der ville forblive en rest af usælgelig skønhed. Selv har jeg fyldt min skuldertaske til bristepunktet, men det synes overvejende sandsynligt, at en betydelig rest vil blive tilbage, tænker jeg, da vi gennes ud kl. 19 af det sorte personale, der formentlig selv snart vil tage linje E ud i modsat retning af Manhattan.

Vis kommentarer (0)

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *

Europa

Vagant er et skandinavisk tidsskrift for kritikk og essayistikk. Tidsskriftet har litteratur som utgangspunkt, tar for seg alle kunstarter og rommer også idédebatt og kulturjournalistikk.

Redaksjonen utgir fire numre i året, i tillegg til ukentlige oppdateringer av nettsiden. Første nummer utkom i 1988. Siden 2017 utgir redaksjonen tidsskriftet på egen hånd. Vi oppfordrer alle lesere til å tegne abonnement på papirutgaven.

Vagant redigeres etter Redaktørplakaten, og er medlem i Eurozine og Norsk tidsskriftforening.