QAnon: Deres groteske verden i 12 punkter

En anonym guru, en pædofil elite, et superstof – og i midten Donald Trump: Hvordan er QAnons bizarre syn på verden opstået, og hvorfor fascinerer bevægelsen så mange?

Donald Trump
Donald Trump kan snart være på vej til sin anden periode som amerikansk præsident. Her er han fotograferet ved indtrædelsesceremonien den 20. januar 2017. Foto: Shealah Craighead via Flickr / Public domain.

FBI anser dem for en terrortrussel. Det demokratiske parti frygter, at de får indflydelse på det amerikanske valg den 3. november. Inden for få måneder har konspirationsbevægelsen QAnon etableret sig i den vestlige verden og spredt ud sig ud over det meste af kloden. Antallet af tilhængere vokser støt, også i Europa, ansporet af pandemien og usikkerheden, som har fulgt med. Eksperter taler om en ny religion.

QAnons følgere tror på en hemmelig pædofil elite, der drømmer om verdensherredømme og begår børnekidnapninger, satanisk tortur og drab. Disse er velkendte motiver i flere konspirationsteorier. Men historien stopper ikke her. QAnon spreder sig online. Bevægelsens guru, en anonym bruger kaldet Q, skriver kryptiske beskeder i et internetforum og sætter dermed gang i et verdensomspændende gætteri blandt følgerne.

QAnon er en interaktiv, livlig og legende netværksbevægelse. Den udnytter den psykologiske effekt, at noget man selv har været med til at skabe, typisk er det, man holder mest af. Bevægelsens konspirationsteori følger i store træk Hollywood-skabelonen: En insider lækker informationer om trusler mod den nationale sikkerhed. En ondskabsfuld antagonist gemmer sig i mørket, og så må der selvfølgelig være en frelsende figur til at hjælpe bevægelsen. Han er ingen ringere end den amerikanske præsident. Og han har end ikke forsøgt at distancere sig fra konspirationsfesten, men bare spillet med. 

Det er svært at afgøre størrelsen på QAnons tilhængerskare. Facebook anslår den til 3 millioner følgere i USA. Nogle af de mest aktive følgere når alene ud til hundreder af tusinder af mennesker med deres egne YouTube-videoer eller nyheder på sociale netværk. Mindst 11 kandidater til kongresvalget i november har åbent omfavnet bevægelsens højreradikale teorier.

Hvordan ser QAnon-bevægelsens verdensbillede ud? Hvad forener tilhængerne? Her er 12 nedslag, der til sammen tegner et billede. 

Q: Kernen

Q er bevægelsens åndelige leder. Hans identitet er ukendt. Selv foregiver han at være en ældre militær- eller efterretningsofficer. »Q« står for det høje sikkerhedsniveau Q, som personen efter sigende skulle have adgang til. »Anon« står for »anonym«. Det anslås, at der ikke er én, men flere mennesker, som gemmer sig bag Q.

I oktober 2017 optræder Q for første gang i et 4chan-internetforum. Her annoncerer han anholdelsen af ​​Hillary Clinton, selvom den aldrig finder sted. Da forummet begynder at blokkere diskussionstrådene, skifter Q til det knap så kontrollerede 8chan-forum. Q’s rolle er at viderebringe mystisk formulerede efterretninger i forummet. Men de står sjældent mål med virkeligheden.

Forummet overtages kort efter af forretningsmanden og den tidligere militærmand Jim Watkins. Flere mener, at han er Q. I 2019 viser Watkins sig ude foran det amerikanske Department of Homeland Security med en QAnon-pin.

QAnon
Jim Watkins Foto: Twitter

Et andet kendetegn for QAnon-bevægelsen er bogstavkombinationen WWG1WGA. Det står for: »Where We Go One, We Go All«. Løst oversat: »En for alle, alle for en.«

Centrale udtryk for QAnon er også »den store opvågnen« og »stormen«, der formodes at ville udradere The Deep State. Kort tid før Qs første optræden talte Donald Trump om »stilheden før stormen« på et pressemøde om USA’s militære aktiviteter. For tilhængere er det et bevis på, at Donald Trump er en del af QAnon.

I mellemtiden kommunikerer QAnon-tilhængere hovedsageligt via Telegram-chats og sociale netværk. Twitter og Facebook forbød og blokkerede for nylig adskillige QAnon-konti og -grupper.

The Deep State

Ifølge QAnon-tilhængerne er det ikke staten, der styrer USA, men den såkaldte Deep State. Denne »stat i staten« udgøres af et hemmeligt samarbejde mellem militæret, efterretningstjenester og fremtrædende demokrater som Barack Obama, Hillary Clinton og Joe Biden, der får hjælp fra de store medier til at styre verden.

De samme folk står bag børnehandel med støtte fra FNs børnehjælpsorganisation Unicef. Børnene bliver tilbageholdt, tortureret og endda dræbt i store hemmelige lejre.

Den sande pædofili- og børnemishandlingssag, der involverer den amerikanske finansmand Jeffrey Epstein, hvor den velkendte forsvarsadvokat Alan Dershowitz også er involveret, bruges som bevis på eksistensen af The ​​Deep State. Afdøde Epstein tvang mindreårige til prostitution.

Pizzagate

Den 4. december 2016 skød 28-årige Edgar Maddison Welch vildt omkring sig på et pizzeria i Washington DC. Han var overbevist om, at Hillary Clinton stod bag menneskehandel og en pædofiliring i kælderen. Pizzeriaet har ikke engang en kælder, men teorien udgør en hjørnesten i QAnon-bevægelsen.

Donald Trump

Præsidenten er en slags frelser for QAnon. Tilhængere mener, at han vil besejre The Deep State og befri de fangede børn.

Trump har endnu til gode at tage afstand fra bevægelsen. Han bruger QAnon-motiver i sine Twitter-beskeder og videresender tweets fra QAnon-tilhængere. Til hans vælgermøder er der flere, der bærer QAnon-t-shirts og -plakater. Han støtter kongreskandidaten og QAnon-supporteren Marjorie Taylor Greene frem mod valget i Georgia.

Mike Pence
Foto: Wikimedia

Et par detaljer: Vicepræsident Mike Pence blev i Florida i 2018 beskyttet af en militær sikkerhedsvagt, der bar et Q-badge uden på sin uniform. For nylig skrev nyhedsmediet Reuters, at Pence skulle have aflyst et møde med fremtrædende medlemmer af QAnon-bevægelsen. I juli delte Donald Trumps tidligere sikkerhedsrådigver Michael Flynn en video på Twitter med QAnon-sloganet: »Where We Go One, We Go All«.

Adrenokrom

Adrenokrom er et metabolisk produkt, som består af adrenalin. Dette superstof udgør et centralt element i bevægelsen. QAnon-tilhængere mener, at Deep State-eliten (som inkluderer paven og stjerner som Oprah Winfrey) trækker stoffet fra hjernen hos torturerede børn. Det siges at have en stærk hallucinerende effekt, og at det holder mennesker evigt unge.

Myten om den påståede supermedicin kommer fra popkulturen. Aldous Huxley skrev om den. Andrenochrome forbruges i Hunter S. Thompsons bog Fear and Loathing in Las Vegas (1971) og i filmen af samme navn.

Men faktum er: Adrenokrom bruges i medicin mod blodpropper. En berusende og foryngende virkning er ikke blevet videnskabeligt bevist. Det fremstilles syntetisk på en meget simpel måde. At trække det fra børns hjerner er aldeles uøkonomisk.

Coronaløgne

QAnon har gjort corona-benægternes sammensværgelsesteorier til en del af deres sag. Tilhængere mener, at virussen er en løgn skabt af The Deep State, som også omfatter medicinalindustrien, verdenssundhedsorganisationen WHO og milliardæren Bill Gates. Med coronavaccinationen ønsker verdenseliten at implantere hemmelige mikrochips for at kontrollere befolkningen, så de kan opretholde og styrke deres verdensherredømme.

Paradoksalt nok har QAnon også den modsatte teori: COVID-19 er en Donalds Trumps afledningsmanøvrer i det store slag mod The Deep State.

Antisemitisme

QAnon tager ældgamle antisemitiske mønstre op som for eksempel de rituelle mord begået på børn. En vigtig modstander er den jødiske filantrop George Soros. Han siges, at stå bag flygtningekrisen i 2015 og yde økonomisk støtte til den tiltagende racekrig. Som altid agerer antisemitismen som en parasit på kriser. Så snart der er problemer i verden, er det jødernes skyld, husk bare finanskrisen og The Great Depression. Det var også jøderne, som stod bag udbredelsen af pesten.

De Forenede Stater

Den 13. marts 2019 dukker 24-årige Anthony Comello op på Staten Island og dræber mafiachefen Francesco Cali med en 9 mm-pistol. Et par dage senere præsenterer Comello sit motiv i retten – i håndfladen har han malet et »Q«. Den unge mand er overbevist om, at Cali var medlem af The Deep State og derfor et legitimt mål for bevægelsen. I maj 2020 satte FBI QAnon på listen over terrorbevægelser.

Rusland

Rusland spillede ingen rolle, da QAnon opstod i 2017, men siden har russiske regeringsstøttede organisationer forsøgt at forstærke konspirationsteorierne, der fremmes af QAnon, på sociale medier. Igen virker det sikkert, at de russiske troldfabrikker vil søge indflydelse på det amerikanske valg. 

Tyskland

Under pandemien opstod der adskillige tyske QAnon-grupper online, herunder Telegram-kanalen »Qlobal Change«, som per dags dato har mere end 120.000 abonnenter. Den højreekstreme Tobias R., der myrdede ni mennesker i et terrorangreb i Hanau i februar 2020, talte i sin tilståelsesvideo om hemmelige amerikanske militærbaser, hvor børn blev mishandlet.

Danmark

Siden august er der blevet indkaldt til demonstrationer mod håndteringen af coronakrisen i Danmark, mod kravet om mundbind, mod coronavaccination, men også mod »handel med børn«. Demonstrationerne er vokset gradvist, og har forbindelser til de protester, man har set i Berlin, hvor omtrent 2000 mennesker var samlet i slutningen af august.

Sverige

Før Facebook begyndte at fjerne QAnon-materiale, var der ligesom i Danmark startet supportgrupper i Sverige. Det vurderes, at bevægelsen indtil videre blot tiltrækker få mennesker. 

Norge

Der er endnu ikke rapporteret om nogen særlig QAnon-aktivitet i Norge. Twitter-profilen QAnon Norge har været registret siden april og har per 24. september 1027 følgere. For nylig udtalte FRP’s Sylvi Listhaug, at det norske samfund har »store udfordringer knyttet til pædofili«. Hun har på intet tidspunkt udtalt sig om QAnons teorier.

Europa

Vagant er et skandinavisk tidsskrift for kritikk og essayistikk. Tidsskriftet har litteratur som utgangspunkt, tar for seg alle kunstarter og rommer også idédebatt og kulturjournalistikk.

Redaksjonen utgir fire numre i året, i tillegg til ukentlige oppdateringer av nettsiden. Første nummer utkom i 1988. Siden 2017 utgir redaksjonen tidsskriftet på egen hånd. Vi oppfordrer alle lesere til å tegne abonnement på papirutgaven.

Vagant redigeres etter Redaktørplakaten, og er medlem i Eurozine og Norsk tidsskriftforening.