ENQUETE. Fra modstandskamp til ungdomsoprør og nu grøn aktivisme: Dagbladet Information fylder 75. Vi bringer tre hilsener på dagen.
Avisen blev født i undtagelsestilstand og fejrer nye triumfer i undtagelsestilstand. Hvad gør Information til Information i dag? En svensker, en dansker og en nordmand sætter ord på avisens særkende.
Kulturradikalismens ständiga återuppfinning
MICHAEL LARSSON
När Åsa Linderborg i fjol lämnade sin post som kulturchef på Aftonbladet och summerade sin egen gärning inom den svenska offentligheten satte hon samtidigt ord på en utveckling som ägt rum på senare år, där de sociala mediernas tendentiösa konfliktekonomi trängt undan kultursidornas lågintensiva blandning av idé och debatt. Kultursidans intellektuella arv spårar hon till kretsarna kring Georg Brandes i Köpenhamn vid 1800-talets slut. En viktig påminnelse om även de svenska tidningarnas kulturradikala danska rötter.
Året dessförinnan undersökte författaren och skribenten Carl-Michael Edenborg i samma tidning den synliga effekten av kultursidornas dramatiska avmagring. Som underlag använde han Informations artikelserie “Et Danmark uden anmeldere” (2017). Kanske gör jag mig skyldig till argumentationsfelet med den andra sidans grönare gräs när jag säger att det känns så typiskt att det är just i Danmark den viktiga och grundliga analysen av kulturklimatet görs. Men kanske finns där även en gnutta sanning.
Kulturskribenter, författare och journalister i Sverige tänker på sina danska kollegor med respekt och en viss skräckblandad förtjusning. Samtidigt som man upplever en tröttsam småskurenhet i den danska pressen, ett kulturklimat där upplysningsideal blivit till självgod kult och Sverige ofta används som tacksamt slagträ i debatter om individens friheter, får man medge att där trots allt finns en påtagligt bredare åsiktskorridor och inte sällan en imponerande variation i uppslagen. I Danmark tycks det nämligen finnas något så anakronistiskt som en resursstark och kulturellt nyfiken borgerlighet av den sort som en gång bebodde även de svenska breddgraderna, något som gett upphov till en bildningskultur också utanför de strikt liberala kretsarna.
Som svensk är det kanske också därför man med avundsam min blickar ut över sundet på Information, ett unikum i en tid där borgerlighetens ekonomiska och politiska dominans endast är i paritet med dess kulturella ointresse. Information är nämligen något så otänkbart som en dagstidning med slagsida åt vänster, som dessutom på eget bokförlag lägger ner tid, pengar och energi på att ge ut kritisk och fördjupande litteratur om allt från medborgarlön till ekokatastrof. En tidning som tycks förstå att kulturradikalism för att den inte ska stelna i konsensus och signalpolitik måste återuppfinna sig själv, gång på gång.
Michael Larsson, f. 1989, kritiker och översättare. Bosatt i Malmö.
Gull og talenter
TERJE DRAGSETH
Informations kulturredaksjon har, siden jeg begynte å lese denne politisk og økonomisk uavhengige avisen fra midten av 70-tallet og frem til i dag, utvist ansvar og nysgjerrighet, ikke bare overfor nyere dansk litteratur, men også i møte med øvrig nordisk litteratur, det være seg poesi, prosa eller faglitteratur av ymse slag. Redaksjonens vurderinger av hva som fortjener omtale har heller ikke bare prioritert mainstream og de såkalt store forfatterskap. De har også evnet å finne gull og talenter blant mikroforlagenes utgivelser. Avisens kompetente anmeldere, fra Torben Brostrøm via Erik Skyum-Nilsen til dagens unge kritikere, har lest kjente og ukjente forfatterskap inn i sammenhenger vi ellers ikke ville ha blitt oppmerksomme på.
Essayene Information har publisert av internasjonale forfattere og litteraturvitere – ikke minst i helgevedlegget «Moderne tider», som blei lansert på 90-tallet – førte leserne inn i verdenslitteraturen med en utvidende optikk. Semiotikeren og poeten Per Aage Brandt kunne skrive om Ferdinand de Saussure og annen moderne lingvistikk, mens poeten Peter Laugesen forholdt seg til Marcel Duchamp og modernistisk billedkunst. Avisen publiserte essays om Dante, Brecht og Emily Dickinson, i tillegg til avanserte introduksjoner til samtidig vitenskap, filosofi og matematikk. Grensesprengende spekulasjoner over biologi, språk og filosofi har inspirert leserne til å vri tankene inn på nye spor. På en uanstrengt måte forente redaksjonen avantgarde og tradisjon.
Ettersom åra går virker avisa noe passé. Redaktørskifte og ny generasjoner lesere medfører ikke bare fornyelse, men også at gammelt stoff presenteres som nytt, som en kavalkade av jubileer for modernismens koryfeer og milepæler. Men kanskje er det bare jeg som har blitt eldre. Yngre lesere vil sannsynligvis utvise den samme nysgjerrighet over de samme oppslag om kunst og litteratur som en yngre utgave av denne skribent så begeistret lot seg forføre av.
Jeg takker for følget så langt.
Terje Dragseth, f. 1955, poet, prosaforfatter og filmskaper. Hans seneste bok er Drømmeboka. En okkult dagbok (2018). Bor i Kristiansand.
I den store sags tjeneste
CHRISTIAN JOHANNES IDSKOV
For nogle år siden var der en undersøgelse blandt danske avisabonnenter om hvor sjov, de syntes deres avis var. Til min – og sikkert flere af medarbejdernes – overraskelse scorede Information bundkarakterer.
Tillykke til Information. I har ellers kongerigets sjoveste (og mest begavede) chefredaktør, nogle af de mest opfindsomme og krøllede redaktørhjerner og et stærkt satirehold på weekendtillægget. Vi er nogen, som føler med jer.
Hvorfor scorede avisen så dårlige karakterer? Hvis man skal sige det lidt groft: Informations læsere kan ikke lide, at deres avis skal være sjov. Den skal helst være gravalvorlig og suverænt magtkritisk.
Avisen har ofte opereret i den store sags tjeneste: Den blev grundlagt af modstandsfolk og valgte side under ungdomsoprøret. I dag kæmper Information for den grønne omstilling, og havde det ikke været, fordi der var så højt til loftet og plads til uenighed i lederspalterne, kunne avisens folk let forveksles med en gruppe aktivister. Et abonnement på Information er nemlig ikke bare et avisabonnement. Det er et kald om at ville realisere samfundets utopiske idealer. Når man først finder håb i fremtiden og dernæst bliver skuffet over den politiske udvikling, er det sikkert og vist: så har man læst Information. Information er for dem, som ønsker at forblive unge.
Engang indeholdt aviserne landets bedste kollektive hjerner. Når man i dag kaster et blik ud over det danske publicistiske landskab, er det svært at få øje på den samme kvalitet, måske med undtagelse af i netop Information: Meget af stoffet ser ud til at være skabt på baggrund af kollektive ideudvekslinger snarere end individuelle vejvalg.
Så længe jeg husker (og det er ikke så forfærdeligt mange år) har skribenterne gjort en dyd ud af at udfordre hinandens tankemønstre og omverdenens etablerede sandheder. Information er i dag den eneste avis, som formår at være evigt kritisk over for magten. Dens journalistik er i dag tættere forbundet med nichemedierne eller magasinformatet end den regulære nyhedsformidling, og kultursektionen er under redaktøren Katrine Hornstrup Yde blevet et åbent og radikalt demokratisk eksperimentarium, hvor YouTube-kendisser, popstjerner og madlavningsprogrammer bliver udsat for den samme kritiske behandling som den seriøse kunst. Som modvægt har man det lidt højpandede og gammeldags bogtillæg, der som en anden république des lettres forsøger at opretholde oplysningens internationale udsyn.
Information forsøger at gabe over meget. Avisen vil være ung med de unge, men ønsker ikke at afskære sig selv fra 68’erne og borgerskabets diskrete charme. Den følger tidens melodi, den lever i et åbent og nysgerrigt forhold til verden, den er moderigtig og den forsøger at finde nye modstandskampe. Information er vel mere end nogen andre danske aviser de unges generationsorgan, bygget op om en sund skepsis til magtens opportunisme og markedets civilisationsløshed.
Det kan godt ske, at avisen ikke har meget indflydelse på den dagsaktuelle politik, men dens impulstilførsel til offentligheden er over lange stræk ikke til at overse. Hvis ikke det var for Information, ville Danmark stå stille.
Christian Johannes Idskov, f. 1989, netredaktør i Vagant og kulturskribent i Politiken. Bor i København.
