Greta-generationens frontkæmpere

Greta Thunberg-generationen

PORTRÆTTER. Verden over sammenlignes unge kvindelige aktivister med klimakampens største ikon. I dag hedder de alle sammen Greta Thunberg. 

Fra venstre: Tyske Luisa Neubauer, britiske Belle Lack, kinesiske Ou Hongyi, indiske Licypriya Kangujam og ugandiske Vanessa Nakate. Foto: Stefan Müller / Flickr (CC BY 2.0), Facebook, AFP foto, Wikimedia Commons (CC BY-SA 4.0), Wikimedia Commons (CC BY-SA 4.0)

Kloden bliver varmere, verdenshavene stiger og landområder tørrer ud. Mange steder kaldes der på drastiske klimatiltag, og unge aktivister har smidt fløjlshandskerne, droppet skolen og demonstrerer nu mod magthaverne. 

2020’erne bliver årtiet, hvor kampen skal stå. Jorden må reddes, og det gør selvfølgelig kun klimahistorierne til en journalistisk industri: Artikler bliver vinklet efter letforståelige præmisser, og som altid skal der et kendt ansigt på fortællingerne. For medierne er det ikke længere nok med én Greta Thunberg. Der skal langt flere til. 

Vagants hemmelige helikopterservice har foretaget en verdensoverflyvning og fundet den såkaldte tyske, britiske, kinesiske, indiske og afrikanske Greta Thunberg, som inspirerer unge mennesker til at tage del i klimakampen og skabe positiv forandring.

Luisa Neubauer
Luisa Neubauer. Foto: Stefan Müller / Flickr (CC BY 2.0)
Luisa Neubauer, Tyskland, 24 år

Overalt, hvor hun rejser, modtages Greta Thunberg varmt af unge mennesker – i Tyskland frem for alt af den unge studerende Luisa Neubauer. Neubauer er medlem af partiet Bündnis 90/Die Grünen og det mest kendte ansigt på Fridays for Future-bevægelsen i Tyskland. Sidste år mødtes hun og Greta Thunberg samt de belgiske klimaaktivister Anuna De Wever (19) og Adelaide Charlier (20) med den franske præsident Emmanuel Macron og kansler Angela Merkel, som begge roste bevægelsen. De unge kvinder opfordrede til gengæld kansleren til at »behandle klimakrisen, som hun behandler enhver anden krise«. 

Neubauer ønsker ikke at blive set som en anden Greta Thunberg. »Hvad der gør Greta og mig forskellige er vigtigt: Greta kommer med gode svar, vi i Tyskland organiserer en bevægelse.« Selv står hun bag podcasten »1.5 Grad« og har vist sig som en indædt modstander af Tysklands forbrug af kulenergi. For knap et år siden blev hun inviteret til at sidde i bestyrelsen hos Siemens Energy, men afviste tilbuddet. Sammen med aktivisten Carola Rackete – kendt som kaptajnen på Sea-Watch 3, der reddede 53 flygtninge i land på Lampedusa – opfordrede hun i november en lang række politikere til at stoppe en delvis rydning af Dannenröder-skoven nær Marburg. »Vi har brug for systemer, der fungerer for os og ikke imod os. Mennesker har skabt et retssystem, der legaliserer os lige ind i en varm tid,« skrev de i et åbent brev publiceret i Der Spiegel.

Kilder: DWDer SpiegelDie ZeitMerkur

Bella Lack
Bella Lack. Foto: Facebook
Bella Lack, Storbritannien, 17 år

Skal man tro avisen The Times, har Storbritannien ikke bare én, men hele fire Greta Thunberg. Bedst kendt er naturbeskyttelsesaktivisten Bella Lack. Da The Times sidste år skulle præsentere læserne for landets mest fremtrædende unge klimaforkæmpere, var den 17-årige aktivist det indlysende hovednavn. 

Lacks historie er følelsesstærk som en Hollywood-film: Da hun var barn, skrev hun breve til sin nabo Sir David Attenborough, og da hun senere fik øjnene op for produktionen af palmeolie, fandt hun sit kald: Hun måtte gå ind i klima- og naturbeskyttelseskampen. 

Lack blev sidste år udpeget som ambassadør for Born Free Foundation, en international velgørenhedsorganisation, der beskytter vilde dyr, og derudover står hun bag podcastserien »We Can Change The World«. I 2021 medvirker hun i dokumentaren Animal, hvor hun mødes med forskere og aktivister verden over og diskuterer mennesket som trussel mod andre arter. 

Lack er også på vej med en bog på forlaget Penguin, Children of the Antropocene. Bella, som forlaget kalder hende i presseteksterne, mødes med unge mennesker, der allerede nu mærker konsekvenserne af vores opvarmede planet. Til den engelsksprogede kinesiske TV-station CGTN har hun fortalt, at hun bestemt ikke bryder sig om at blive kaldt »den britiske Greta Thunberg«. Hun ønsker, at medierne ville være mere optaget af problemerne og mindre af mennesker, der kæmper mod dem.

Kilder: The Times, BBC, CGTN

Ou Hongyi. Foto: AFP
Ou Hongyi, Kina, 18 år

Ou Hongyi var 16 år gammel, da hun så Al Gores dokumentarfilm An Inconvenient Truth (2006) om den truende klimakatastrofe og besluttede sig for at holde op med at gå i skole. Hun er blevet kaldt den kinesiske Greta Thunberg. Og hun står om nogen alene i klimakampen. Per i dag er hun ifølge Die Zeit den eneste i Kina, som tør protestere åbent mod kommunistpartiets klimapolitik. 

Styret i Bejing har ganske vist fremlagt en relativt ambitiøs klimaplan, der betyder, at landet skal være CO2-neutralt i 2060. Problemet? Først i 2030 vil kineserne begynde at lukke deres kulkræftværker. 

Ou Hongyi fortæller, at forandringen i landet må komme nedefra – noget som er svært i et land, som har tusindårgamle traditioner for top- og centralstyring. Men hun er også klar over, at der er lang vej endnu. De fleste kinesere ser venligt på styret, så længe de oplever økonomisk fremgang og øget velstand. Kampen fortsætter, og Greta Thunberg ved godt, hvad man skal kalde Ou Hongyi: »en sand heltinde«.

Kilder: New York TimesDie Zeit

Licypriya Kangujam. Foto: Wikimedia Commons (CC BY-SA 4.0)
Licypriya Kangujam, Indien, 9 år

»Jeg græder, når jeg ser børn miste deres forældre eller blive hjemløse på grund af naturkatastroferne.« 9-årige Licypriya Kangujam er blevet frontfigur for den indiske klimabevægelse. Hun presser på for nye love, der skal begrænse Indiens voldsomme forurening, og så kræver hun, at undervisningen i klimaforandringer bliver obligatorisk i skolerne. 

Licypriya Kangujam var fem år gammel, da hun første gang hørte om klimaforandringerne. Året efter flyttede hun fra sin hjemby i Manipur til Delhi – og blev forbavset over byens luftkvalitet. I 2018 og 2019 var hun vidne til to cykloner, Titli og Fani, der ødelagde familiens hus. Alt sammen oplevelser, der fik hende til at gå ind i klimakampen.

I dag, fire år senere, protesterer Licypriya regelmæssigt foran parlamentet og kræver strengere love til at bekæmpe klimaforandringerne. Hun har oprettet The Child Movement, en organisation der arbejder for at øge bevidstheden om klimskabte naturkatastrofer. Og så rejser hun i dag Asien rundt og har gæstet mere end 400 institutioner og topmøder. »Greta Thunberg er en af ​​mine inspirationskilder og en god ven,« siger hun til BBC. »Vi kæmper for en fælles sag. Men jeg har min egen identitet.«

Kilder: BBC, The Hindu

Vanessa Nakate
Vanessa Nakate. Foto: Wikimedia Commons (CC BY-SA 4.0)
Vanessa Nakate, Uganda, 24 år

Skal man tage Neue Zürcher Zeitung på ordet, er Vanessa Nakate ikke bare Ugandas, men hele Afrikas Greta Thunberg. Sidste år var hun i Davos til topmøde med blandt andre Thunberg og Neubauer, men blev skåret ud af et billede af nyhedsbureauet AP, hvilket udløste vrede anklager om racisme og »klimadiskrimination«. Hun ser Greta Thunberg som en ledestjerne, men bryder sig ikke om at blive opkaldt efter hende: »Mit navn er Vanessa Nakate, jeg er en klimaaktivist fra Uganda.« 

Nakate beretter om tørke, oversvømmelser og jordskred i Afrika. Under coronapandemien er vandstanden i Victoriasøen steget, marker er blevet oversvømmet, og hele landsbyer skyllet væk. 

Som hun fortæller hver gang, hun betræder en scene, er der næppe ét land i hele Afrika, som ikke er truet af global opvarmning. For nylig var der tørke og hungersnød i syd. Vandstanden i Tchadsøen er på 15 år faldet til en tiendedel. Der er cykloner på Afrikas østkyst og oversvømmelser i Sudan. Alt sammen en udvikling, der driver afrikanere fra deres hjemland, fortæller hun. Alene i Uganda måtte over 90.000 mennesker flygte fra oversvømmelserne i maj, og som vi ved fra de seneste års flygtningekrise, er dette problemer, der vedrører hele verden.

BBC udnævnte i 2020 Nakate til en af ​​de 100 mest indflydelsesrige og inspirerende kvinder i verden. Indtil for to år siden arbejdede hun for sin families solenergifirma. Siden har hun viet sig til miljøaktivisme og grundlagt forskellige organisationer som for eksempel Rise Up Climate Movement. Nakate har senest lanceret en kampagne, der skal hjælpe med at redde regnskoven i Congo-bassinet.

Kilder: Neue Zürcher ZeitungThe Guardian, BBC

Europa

Vagant er et skandinavisk tidsskrift for kritikk og essayistikk. Tidsskriftet har litteratur som utgangspunkt, tar for seg alle kunstarter og rommer også idédebatt og kulturjournalistikk.

Redaksjonen utgir fire numre i året, i tillegg til ukentlige oppdateringer av nettsiden. Første nummer utkom i 1988. Siden 2017 utgir redaksjonen tidsskriftet på egen hånd. Vi oppfordrer alle lesere til å tegne abonnement på papirutgaven.

Vagant redigeres etter Redaktørplakaten, og er medlem i Eurozine og Norsk tidsskriftforening.