Gilgamesh genfortolket

Det var ham, der så Dybet, jordens fundament,
der kendte vejene og forstod alt

Sådan starter digter Morten Søndergaards og assyriologen Sophus Helles nye danske oversættelse af det 3500 år gamle babylonske helteepos om kong Gilgamesh’ jagt på evigt liv. Oversættelsen er fortaget direkte fra den akkadiske original og udkommer på Gyldendal d. 2. april.

Gilgamesh, der er to tredjedele gud og en tredjedel menneske, konfronteres med sin bedstevens lig og begynder derefter at frygte for sin egen død. Det fører ham på en rejse mod den mesopotamiske Noa-figur, Utnapishtim, der har overlevet syndfloden ved at bygge sig en stor båd og er blevet lovet evigt liv af guderne. På rejsen møder han skorpionvæsner, løver og bliver sejlet over dødens vande af færgemanden Urshanabi.

Værket, der er overleveret på lertavler, blev fundet i 1849 af den britiske arkæolog Austen Henry Layard på biblioteket i Ninive (i udkanten af det nuværende Mosul). Layard var drevet af et ønske om at bekræfte de gammel testamentlige begivenheder, men fandt altså i stedet en alternativ syndflodsfortælling.

Gilgamesh består af 3000 verselinjer og regnes som en af verdens ældste skrifter. De babylonske tekster menes også at have cirkuleret som mundtlig tradition i det antikke Grækenland, hvorfor der kan trækkes mange paralleller til de homeriske eper. I den moderne reception findes talrige eksempler på genfortolkninger, men den mest bizarre må være Saddam Husseins Zabibah and the King (engelsk udgave) fra år 2000, der sammenblander elementer fra Gilgamesh og Tusind og en nat.

Den seneste danske versudgave er fra 1997 og er oversat af assyriologerne Aage Westenholz og Ulla Koch. At Gyldendal nu relancerer Gilgamesh i en gendigtet udgave peger mod værkets stigende popularitet. Her kan Naja Marie Aidts prisvindende Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage  fra 2017 ses som et aktuelt eksempel, hvor Aidt lader dødsklagerne fra Gilgamesh flette sig ind i beskrivelser af tabet af sin søn.

Udgivelsen danner forlæg for en nyopførelse af Hotel Pro Formas performanceforestillinger fra 1978-1992 på Glyptoteket. Her vil 15 udstillingssale danne ramme om en både tekstuel og musikalsk genfortolkning af Gilgamesh i løbet af april. Således indtræder Gilgamesh i en trilogi af planlagte fortolkninger af underverdensmyter, efterfulgt af den egyptiske begravelsesmyte Amduat og den klassiske fortælling om Orfeus.

Københavns Universitet markerer ligeledes udgivelsen ved at afholde et seminar d. 27. marts med en historisk indføring i den biografiske Gilgamesh’ samtid, samt diskussion af oversætterpraksis og rammerne for gendigtning.

 

Avatar

Kirstine Arentoft Kristensen