Nye netteksklusive tekster hver uke. Tegn abonnement og få fire papirutgaver i året

Festen

OVERSAT. I 1991 udgav Michel Houellebecq en galgenhumoristisk manual til, hvordan man overlever Vestens liberalisme. Vagant bringer et uddrag af den danske oversættelse.

Foto: Philippe Matsas © Flammarion

Festens mål er at få os til at glemme at vi er ensomme, ulykkelige og skal dø. Med andre ord at forvandle os til dyr. Det er derfor det primitive menneske har en meget veludviklet sans for festen. En god dosis hallucinogene planter, tre tamburiner og så er det på plads: Han morer sig over ingenting. I modsætning hertil kan den gennemsnitlige vesterlænding kun opnå en utilstrækkelig ekstase ved at deltage i endeløse raves som han går døv og stofpåvirket hjem fra: Han har overhovedet ingen sans for festen. Han er dybt selvbevidst, radikalt fremmedgjort fra de andre, skrækslagen ved tanken om døden og derfor helt ude af stand til at nå frem til nogen form for sammensmeltning. Ikke desto mindre bliver han stædigt ved med at prøve. Tabet af den dyriske tilstand gør ham trist og får ham til at føle skam og fortrydelighed; han ville gerne være en festabe eller i det mindste kunne opfattes som én. Han befinder sig i en møgsituation.

At holde sig i live – og andre tekster
Michel Houellebecq
Oversat af Niels Lyngsø
Vinter

Hvad fanden laver jeg med de idioter?

»For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem« (Matthæus 18, 20). Det er dér hele problemet ligger: Forsamlet i hvis navn? Hvem eller rettere hvad kan dybest set retfærdiggøre at man forsamles?

Forsamlet for at more sig. Det er det værste af tilfældene. Under den slags omstændigheder (natklubber, folkebal, vilde fester), som der tydeligvis ikke er noget morsomt ved, er der kun én løsning: at score. Man forlader derfor festens register for at træde ind i et andet: en vild og blodig narcissistisk konkurrence med eller uden penetrationsmulighed (det er en klassisk antagelse at manden har behov for penetration for at opnå den ønskede narcissistiske tilfredsstillelse; så føler han omtrent det samme som man gør ved den kliklyd der på de gamle flippermaskiner signalerer at man har fået et nyt spil. Kvinden stiller sig som oftest tilfreds med visheden om at man ønsker at penetrere hende). Hvis den form for leg fylder Dem med afsky, eller hvis De ikke føler De er i stand til at gøre en god figur under de omstændigheder, en der kun én løsning: Kom væk så hurtigt som muligt.

Forsamlet for at kæmpe (studenterdemonstrationer, stormøder for miljøforkæmpere, talkshows om situationen i forstæderne). Ideen er a priori genial: En fælles sag fungerer som et muntert bindemiddel, der kan skabe en gruppefølelse, en oplevelse af samhørighed, ja, en ægte kollektiv rus. Desværre følger massepsykologien nogle uforanderlige love: Det ender altid med at det er de mest stupide og aggressive elementer der dominerer. Og altså står man pludselig midt i en flok larmende og endog farlige fulderikker. Valget er altså det samme som på natklubben: at tage hjem før der bliver ballade, eller at score (denne gang under nogle mere gunstige omstændigheder: det at der er nogle fælles overbevisninger, og at forskellige følelser er blevet vakt efterhånden som protesterne har udviklet sig, kan skabe nogle sprækker i det narcissistiske skjold).

Forsamlet for at kneppe (swingerklubber, private orgier, visse New Age-grupper). En af de ældste og mest enkle opskrifter: at lade menneskeheden forsamles om det den i virkeligheden har allermest til fælles. Seksuelle handlinger finder sted, også selv om lysten ikke altid indfinder sig i tide. Det er allerede noget; men stort set også det hele.

Forsamlet for at fejre (messer, pilgrimsrejser). Religionen foreslår en helt igennem original opskrift: dristigt at fornægte adskillelse og død ved at påstå at vi – i modsætning til hvordan det ser ud til at forholde sig – bader i guddommelig kærlighed mens vi styrer mod en lykkelig evighed. En religiøs ceremoni hvor deltagerne faktisk er troende, ville altså være det unikke eksempel på en vellykket fest. Selv visse agnostiske deltagere kan, så længe ceremonien varer, føle sig overvældet af en følelse af tro; dog risikerer de efterfølgende en smertefuld nedtur (lidt ligesom med sex, bare værre). En løsning: at blive berørt af nåden.

Pilgrimsrejsen kombinerer det bedste fra studenterdemonstrationerne med det bedste fra den eksotiske rejse, alt sammen i en spirituel atmosfære der intensiveres af træthed, og tilbyder desuden de ideelle betingelser for at score, noget der sker næsten af sig selv, endog med oprigtighed. Det bedste udfald efter pilgrimsrejsen: ægteskab + omvendelse. I modsat fald kan nedturen være forfærdelig. Sørg for at have booket en »boardsport«-ferie med UCPA, som stadig kan afbestilles (sørg for at tjekke afbestillingsbetingelserne på forhånd).

Festen uden tårer

I virkeligheden behøver man blot at have planlagt at skulle more sig, så kan man være sikker på at røvkede sig. Ideelt set burde man altså fuldstændig opgive fester. Desværre er festaben en så respekteret figur at dét at opgive fester medfører en stærk forringelse af ens sociale status. De følgende råd skulle gøre det muligt at undgå det værste (at være alene lige til det sidste, i en tilstand af lede som udvikler sig i retning af fortvivlelse, under et fejlagtigt indtryk af at alle andre morer sig).

• Gør dig på forhånd bevidst om at festen nødvendigvis vil mislykkes. Visualiser tidligere eksempler på fiaskoer. Det handler dog ikke om at indtage en kynisk og blasert holdning. Tværtimod, en ydmyg og smilende accept af den fælles katastrofe gør det muligt at opnå succes: at forvandle en mislykket fest til et øjeblik af behagelig banalitet.

• Gå altid ud fra at du kommer til at tage hjem alene og i en taxa.

• Drik før festen. Alkohol i moderate doser har en uovertruffen evne til at gøre én selskabelig og opstemt.

• Drik under festen, men i mindre doser (en cocktail af alkohol og erotik i luften fører hurtigt til vold, selvmord og mord). Det er smartere at tage en halv Lexomil på det rette tidspunkt. Eftersom alkohol forstærker virkningen af beroligende midler, vil man iagttage hvordan man hurtigt bliver døsig: Så er det på tide at ringe efter en taxa. En god fest er en kort fest.

• Ring efter festen og sig tak for sidst. Afvent tålmodigt den næste fest (regn med et interval på en måned, som kan gå ned til en uge i ferieperioder).

Til sidst et trøstende perspektiv: Med alderen aftager forpligtelsen til at feste, og forkærligheden for ensomhed øges; det virkelige liv får overtaget igen.

Denne tekst udkom første gang i magasinet 20 Ans i 1996 og indgår i essaysamlingen At holde sig i live – og andre tekster, som netop er udkommet på Vinter Forlag, i Niels Lyngsøs oversættelse. Køb den her.

I 2019 udgav Vagant et temanummer om Michel Houellebecqs forfatterskab. 1-2/2019 er fortsat til salg hos Audiatur Bokhandel.

Avatar

Michel Houellebecq