NOTITS. Jonas Eika modtager Montanas Litteraturpris for novellesamlingen Efter solen – og skaber debat med sit indlæg i Vagant.
»En følelse av future noir brer om seg fra Nevada, over London og videre til København. Det er som om ingenting unnslipper å bli farget av Hollywoods apokalyptiske neonfarger.« Sådan skrev Ragnild Lome i Vagant 3/2018 i sin anmeldelse af Jonas Eikas Efter solen (Basilisk, 2018). Lørdag modtog Eika Montanas Litteraturpris for sin novellesamling. Prisen, som bliver uddelt hvert år i forbindelse med Ta’ og læs på Testrup Højskole, gives til »aktuel litteratur, som inden for sin genre er fornyende, eller som formår at fremstille virkeligheden på en ny og overraskende måde.«
I anledning af prisoverrækkelsen fortæller Jonas Eika i et stort interview i Dagbladet Information denne weekend, at »(d)et der er med fiktionsverdener er jo, at de både kan være totalt specifikke og forførende, samtidig med at der kan opstå en anden, mere grundlæggende politisk viden ud af dem.« I interviewet bliver han også bedt om at uddybe nogle pointer i sit debatindlæg »Modstand og delagtighed«, bragt i Vagant 4/2018. Her skriver han om den litteratur, der handler om flygtningekrisen, at han savner »en vilje til at forestille sig dele af livet, som ikke er totalt spundet ind i det undertrykkende system, og som kan gøres til nye udgangspunkter for politisk handling«.
Indlægget har allerede skabt debat. Forrige weekend blev Jonas Eika interviewet til Politiken om teksten, og i denne uges udgave af Weekendavisen tager anmelder Lars Bukdahl også fat på emnet. Som han skriver, har han tidligere beskrevet, hvordan 1970’erne og munkemarxismen er på vej tilbage i dansk litteratur. Med Jonas Eikas indlæg ser han nu for sig, hvordan vi er nået til 1975: »Gavnligt! Instrumentelt! Bruges til! De ord, når det gælder kunst, får mig til at fryse akut, men det er nok bare, fordi jeg forbliver en forbandet 80er-digter«, skriver Bukdahl, der mener, at litteraturnytte over en bred kam er blevet »tidens løsen«.
